| |
Tilbud om foredrag
Som konsulent for firmaet 3BM kan jeg tilbyde en række multimediebaserede foredrag ved sognearrangementer eller foreningsarrangementer. Du kan vælge blandt de følgende titler med fokus på Bibelen og arkæologien, de bibelske tekster eller tidsaktuel kirkelig undervisning.
- Er Gammel Testamente historisk pålideligt?
Med udgangspunkt i Kongebøgernes beretning om det forenede og delte kongedømme i Israel og Juda tages de historievidenskabelige briller på for at kigge den historiske pålidelighed efter i sømmene. Hvad véd vi fra andre kilder om de begivenheder Kongebøgerne beskriver, og hvordan kan tekst og arkæologi kaste lys over hinanden? For det bibelhistorisk og arkæologisk interesserede publikum.
- I Abraham, Isaks og Jakobs fodspor.
En visuel rejse gennem patriarktiden med fokus på den nyeste viden om de kulturelle, politiske og religiøse forhold i begyndelsen af det 2. årtusind f.Kr.
- Konge og palads i det gamle Israel
Et bibelarkæologisk foredrag om administrative bygningsværker og kongelige paladser i det gamle Israel.
- Se dét Guds lam - om brug af visuelle virkemidler i kirkelig formidling
Med udgangspunkt i erfaringer fra både kirkelig og teologisk undervisning gives der forslag til hvordan der tages der højde for forskellige læringstile og hvilke fordele og faldgruber brug af multimedier - herunder ikke mindst PowerPoint - er forbundet med. For alle, som er engageret i kirkelig formidling.
- Udfordringen til kirken fra emerging church bevægelsen
En samtale med fokus på de udfordringer, som kirken står i anno 2007, og som truer med at stække kirkens missionale svingfjer, hvis ikke den går både bibelsk og konstruktivt ind i konfrontationen mellem det klassiske sandhedsbegreb og den senmoderne virkelighed. For de lettere langhårede og missionalt udfordrede.
Pris: Betaling til 3BM efter gældende niveau for kirkelige foredrag (kr. 3.600 inkl. moms) samt statens takster for rejse, eller efter særlig aftale.
|
Undersider
|
 |